Munkekærskolen er i arkitektonisk udtryk og materialebrug tidstypisk, nærmest arketypisk, for byggeri i 1970’erne. Den gennemgående brug af gul sten og mørk tagbeklædning skaber en solid arkitektonisk sammenhæng i hele området, der kommer til udtryk i et konsekvent materialebrug og formsprog.
Denne sammenhæng er en stor styrke, da det skaber identitet og samhørighed, men udgør samtidigt den største udfordring i forbindelse med om- og tilbygning. Ved ethvert indgreb, og brud, ivolumener og rum er der stor risiko for, at det foreslåede vil virke som fremmedelementer i større eller mindre grad. Det har derfor været et grundlæggende mål, at tilbygningen skal have en selvstændig karakter, som samtidig har en stærk, kontekstuel relation, uden at hverken overdøve, eller forvanske Munkekærskolens enkle, arkitektoniske koncept.