Med udgangspunkt i den eksisterende skoles skala, rumlige kvaliteter og materialer, har vi i dette projekt, skabt en nutidig fortolkning, der understøtter et moderne og fleksibelt undervisningsmiljø og som rummer varierende og inspirerende miljøer for den enkelte elev, gruppen, klassen, årgangen og holdet.
Bygningen disponeres med 3 lange bygningskroppe, der forskydes og i mellemrummet dannes fællesrummet. I den sydlige bygningskrop ligger faglokalerne. I den midterste bygningskrop ligger fællestrappen, servicerum og lærerfaciliteter. Mellem den midterste og nordligste bygningskrop udspændes det store fællesrum.